Endnu en gang bevæger Leif Davidsen sig med stor politisk viden og stilistisk elegance rundt på Europas historiske scene i sin nye roman "De gode søstre".
Fortællingen spænder fra 2. Verdenskrig over Den Kolde Krig og DDR's Stasi-arkiver frem til 90'ernes blodige opgør på Balkan.
Som i Leif Davidsens forrige spændingsromaner er det Danmarks forhold til og involvering i de europæiske storpolitiske begivenheder, der er i fokus. Den kritiske holdning til danskernes billede af sig selv som et eventyrfolk uden skeletter i det politiske og historiske skab, placerer ham i selskab med forfattere som Graham Greene og John le Carré.
I "De gode søstre" stilles der således både spørgsmålstegn ved den moderne historieskrivnings heroiske revision af Danmarkshistorien, og danskernes overbærende holdning til kommunismens totalitære regime.
Romanens handling udspiller sig i de uger i 1999, hvor Danmark under NATO reelt var i krig med Jugoslavien.
Herfra spænder Leif Davidsen, med et beundringsværdigt overblik, tråde ud over godt 60 års historie.
Begivenhederne er centreret omkring tre personer, der lader historien fortælle fra tre synsvinkler. Der er akademikeren Teddy med speciale i centraleuropæisk historie. Der er Teddys søster Irma, formodet Stasi agent, og nu isolationsfængslet anklaget for forræderi og spionage mod den danske stat. Endelig er der Per Toftlund fra PET, som har fået til opgave at undersøge forbindelsen mellem Irma og en hemmelighedsfuld kvinde, der giver sig ud for at være Irma og Teddys søster.
Antihelt med vid
Teddy står som romanens stærkeste led. Han skildres med både vid og stor
sympati. En person, der har gennemskuet sine egne svagheder, og med største
fortrøstningsfuldhed vælter rundt i sin egen selvmedlidenhed med et glimt i øjet
- med andre ord en rigtig antihelt.
Teddy ynder at omtale sig selv i tredje person, hvilket, med en skøn humor fra Leif Davidsen, beskrives i billeder som, "Teddy arresteres på grim dansk rasteplads med lokum og lastbil, kunne billedet godt have heddet, men det sædvanlige forsøg på at lægge en selvironisk distance til situationen hjalp ikke stort. Teddy ude at svømme, hvor han ikke kan bunde, var nok en bedre titel."
De sproglige finesser står i det hele taget klarest, når det er Teddy, der har ordet. Som i de skarpe, lidet flatterende karakteristikker af de forskellige europæiske byer, hvor den kommunistiske propagandamaskine og planøkonomi er udskiftet med kapitalismens reklamemaskine og markedsøkonomi.
Leif Davidsen har i "De gode søstre" formået at forene den gode fortælling med en klart engageret stillingtagen. Læs bogen for dens indsigt og læs den for Teddys billeder - de er romanens store force.